I Børnekompasset vægter vi omsorg og tilknytning højest for at sikre børns trivsel. Børn har brug for trygge relationer for at udvikle sig optimalt. Omsorg handler både om basale behov som mad og søvn samt følelsesmæssig støtte. Vi prioriterer nærvær og lytter aktivt til børnenes signaler. Hver dag skaber vi rum for ro og fordybelse i leg og samvær. Digitale forstyrrelser minimeres for at sikre kvalitet i vores relationer. Vi arbejder bevidst med at støtte børn i deres følelsesmæssige udvikling. Omsorg indebærer også at udfordre børn på en tryg og anerkendende måde. Trivsel og læring går hånd i hånd, og tryghed er fundamentet for udvikling. I Børnekompasset er omsorg ikke en selvfølge, men en aktiv og bevidst pædagogisk prioritet.
Arbejdet med børns følelser og emotionelle regulering
I vores daglige arbejde oplever vi, at flere børn er udfordret på følelsesmæssig regulering. Vi ser frustreret børn der trækker sig fra fællesskabet, og situationer hvor følelser bliver så overvældende, at de ikke selv kan finde tilbage til ro.
Det kalder på en bevidst og systematisk indsats, hvor vi styrker børns evne til at håndtere deres følelser. Vi har valgt at sætte fokus på følelsesmæssig regulering og hvordan vi bedst kan understøtte børnene i denne proces. Vi ved, at følelsesmæssig regulering er en forudsætning for trivsel, læring og deltagelse i fællesskabet, og vi ønsker at udvikle en fælles pædagogisk tilgang til dette område.
Vision for forældresamarbejdet
Barnets trivsel afhænger af et konstruktivt samarbejde mellem de voksne omkring det. I Børnekompasset tilstræber vi en kultur præget af gensidig respekt og tillid, hvor forældre og personale kan udveksle viden og udvikle fælles strategier.
Personalefokus 2025 Kompetenceudvikling er vejen til god pædagogisk kvalitet
I Børnekompasset prioriterer vi løbende kompetenceudvikling af medarbejderne for at sikre en høj faglig kvalitet i vores pædagogiske praksis. Ved at investere i efteruddannelse styrker vi medarbejdernes evne til at skabe inkluderende fællesskaber, understøtte børns udvikling og differentiere pædagogiske indsatser i hverdagen. Vi ser kompetenceudvikling som en afgørende forudsætning for at kunne møde børnene med omsorg, faglig viden og refleksion over egen praksis.
Pædagogisk fokus 2025 - Generationer mødes i Musikalsk fællesskab
Forskning viser, at intergenerationelle møder styrker både børns empati og ældres livsglæde. Det skaber liv og energi på plejehjem og giver børn meningsfulde erfaringer med nærvær og forskellighed.
Forældrefokus 2025 Det udfordret forældreskab
Forældreskab anno 2025: Navigering i en kompleks verden.
I 2025 står forældre over for en række unikke udfordringer i en verden præget af hurtig teknologisk udvikling, øgede samfundsforventninger og strukturelle ændringer. I Humlebien anerkender vi disse udfordringer og ønsker at støtte forældre i deres bestræbelser på at skabe et sundt og balanceret familieliv.