Kære forældre i Børnekompasset,
Vi vil gerne dele den viden vi fik på vores faglige aften, vi afholdte for alle medarbejderne den 14. maj 2024. Derfor er dette et længere skriv, som i kan vælge at læse eller skimme ved lejlighed. Denne aften udsprang af en række faglige og pædagogiske arrangementer, som er blevet afviklet af Forvaltningen. Det gennemgående tema for alle arrangementerne har været; omsorg.
Maria og jeg (Susanne Edgar) blev inspirerede, da vi deltog i en faglig workshop for ledere og hørte et oplæg af Børns Vilkår. Oplægget handlede om omsorg som en pædagogisk kompetence og ikke blot noget, vi forventer, alle kan praktisere.
Derfor inviterede vi denne aften en konsulent fra Børns Vilkår, Mette, til at komme og afholde en workshop om: "Omsorgsgrebet".
Modellen består af to hænder:
omsorgsgrebet (bornsvilkar.dk)
Den store hånd viser det fundamentale, der skal være på plads, for at børn kan opbygge tillid og få dækket deres behov for nærhed. Dette er grundlaget for, at børn føler sig trygge og kan søge støtte hos voksne.
Se mig
• Tryggebørn bliver set og forstået af de voksne omkring dem
• Børn har brug for opmærksomme voksne, der er så fysisk tæt på dem, at de kan se. Høre og mærke deres signaler, så de kan reagere på dem.
• Vær nysgerrig på, hvad barnet fortæller med sin krop, sine lyde og ord, så du kan tilbyde den korrekte omsorg og støtte.
Tag imod mig
• Børn skal mærke, at de altid er velkomne og værdsatte, uanset hvad de gør, eller hvordan de har det.
• Det er ikke altid børn, der sender tydelige signaler om, hvad de føler og har behov for. Børn der dygtige til at tilpasse sig, hvis de ikke er vant til at voksne ser dem.
• Så prøver de at klare sig selv og lægger måske låg på deres følelser. Det kan give stress og uro i kroppen
• Nogle børn tilpasser sig ved at holde afstand til andre børn og voksne og se ud som om, de slet ikke har brug for omsorg – selvom det netop er, hvad de behøver. Andre børn forstyrrer eller ødelægger de andres leg.
• Voksne må række ud og acceptere barnets følelser for at vise, at man værdsætter dem. På den måde styrkes barnets selvværd og den trygge relation til de voksne.
Spejl mig
• Små børn har brug for hjælp til at give det, de føler, mening.
• Når følelser bliver fortolket og gengivet af en voksen, bliver de nemmere at forstå.
• At spejle betyder, at man viser de følelser, man tror barnet har,
• Du skal spejle følelserne ekstra tydeligt med din krop, stemme, ord og mimik. På den måde viser du, at du forstår følelserne – samtidig med at du tydeligt viser barnet, at du ikke føler det samme.
Trøst mig
• Små børn bliver ofte overvældet af deres følelser og har svært ved at berolige sig selv.
• De børn, der har få erfaringer med at søge og få trøst og omsorg, vil være mere tilbageholdende med at udtrykke og dele deres følelser med andre.
• Børn skal have hjælp til at kunne genkende deres følelser. Med tiden vil de udvikle evnen til at mærke, tåle og kunne udtrykke både positive og negative følelser.
• Vis barnet, at du er der og forstår det uden at dømme de følelser, der er på spil. Tilbyd barnet den nærhed, det har brug for, og hjælp det ud af den svære følelse.
Hold om mig
• Fysisk berøring hjælper ofte børn til at gå fra uro til ro eller utryghed til tryghed.
• Små børn opsøger dog ikke altid selv den kontakt, de har brug for.
• Derfor må du aflæse, hvor meget fysisk kontakt det enkelte barn kan håndtere.
• Nogle gange kan det være beroligende nok, hvis du sidder tæt på barnet og tilbyder kontakt ved at gøre dig fysisk tilgængelig. Andre gange kan du berolige barnet, ved at lægge en hånd mellem barnets skulderblade. Det kan også være barnet vil holde dig i hånden, sidde på skødet, vil løftes op, have et kram eller gerne vil aes på armen.
• Når et barn skal løse en opgave, kan det skabe utryghed eller uro. Fysisk berøring kan i de tilfælde, hjælpe barnet med at holde fokus på en opgave.
Den lille hånd viser, hvad børn har brug for, når de er klar til at udforske og udvikle deres selvstændighed. Dette omfatter de behov, der skal opfyldes, for at børn tør tage initiativ og lære gennem leg og aktiviteter.
Følg mig
• Børn har brug for de voksnes støtte og opmuntring, også selvom de ser ud til at lege selv.
• Det er en forudsætning for børns udforskning, at de også får mulighed for gøre noget på egen hånd. Følg børnenes initiativer, og leg med.
• Smil til barnet, og bifald, når det tør prøve noget nyt.
• Vær klar til at opmuntre, støtte, hjælpe og vejlede, når barnet har brug for det. Bliv i nærheden af børnene, og hav tålmodighed.
• Ved at inddrage barnets egne initiativer i det, I gør sammen, får barnet en oplevelse af at kunne bidrage med noget værdifuldt. Det styrker barnets tillid til sig selv.
Støt mig
• Børn har brug for at blive set, hørt og forstået, når de udforsker og prøver noget af.
• Forsøg at se verden med barnets øjne, og vis, at du forstår og respekterer dets oplevelse af virkeligheden, selv når du ikke deler den samme oplevelse.
• På den måde oplever barnet at kunne dele sine følelser og oplevelser med andre. Det bidrager til en positiv selvfølelse og hjælper barnet med at lære sig selv at kende og kunne udtrykke sine følelser, ønsker og behov, når det oplever at have betydning og at være værdifuld.
• Ved at du støtter barnet i, at de følelser og tanker, det har, er gyldige og har værdi, får barnet tillid til sig selv og dets egne oplevelser.
Hjælp mig
• Børn har brug for at få præcis den hjælp, der fremmer netop deres udvikling.
• Den bedste hjælp er altid den, der passer til det behov, det enkelte barn har for at kunne udforske og udvikle sig.
• Du må hverken hjælpe for meget eller stille for høje forventninger til, hvad barnet kan uden hjælp.
• Børns brug for hjælp er afhængig af, hvordan de har det. Nogle dage kan de meget mere end andre. Det, barnet kunne i går, har det måske brug for hjælp til i dag.
Vejled mig
• Børn har brug for anvisninger fra voksne for at føle sig trygge.
• Fortæl børnene, hvad de må eller skal, i stedet for at sige hvad de ikke må.
• Forbered børnene på, hvad der skal ske. Del beskeder op i små dele, som passer til, hvad barnet kan både praktisk og mentalt.
• Hvis børn får lange forklaringer, hører de typisk først den første del af sætningen og kan ikke huske alt det andet, der blev sagt.
• Ofte kan man helt undgå skældud og irettesættelser, hvis voksne tydeligt og i tide forklarer eller viser, hvad de ønsker af børnene.
Engager mig
• Små børn har brug for de voksnes nærhed for at kunne engagere sig i leg og samtale.
• Vær tæt på børnene, når de leger, og vær nysgerrig og undersøgende på deres perspektiver, og mød dem i deres oplevelsesverden.
• Gå foran og inspirér til legens udvikling, når den er ved at gå i stå, og tilbyd at lege med på børnenes præmisser, når de er klar til det.
• Når de voksne påtager sig ansvaret, kan børnene nemmere forholde sig til legen fremfor at bruge energi på konflikter eller legens udvikling.
• Det styrker fællesskabet, når voksne deltager i leg og sætter aktiviteter og samtaler i gang, så alle bliver engageret.
Den store hånd er ikke vigtigere end den lille hånd, men den viser de behov, der skal opfyldes først, før børn er klar til at udforske verden med hjælp fra de fem punkter i den lille hånd.
Modellen indeholder også cirkler, der viser, at små børn har brug for meget nærhed fra voksne for at turde udforske verden. Større eller trygge børn kan udforske i længere tid på egen hånd, før de søger tilbage til nærvær og omsorg fra en voksen.
Omsorgsgrebet kan være med til at sikre, at børn i Børnekompasset får den nødvendige tryghed og omsorg, som er forudsætninger for deres udvikling, læring og trivsel i børnefællesskabet. Med Omsorgsgrebet får alle vores medarbejdere et fælles sprog for, hvordan de som pædagogisk personale kan imødekomme små børns signaler med den nødvendige omsorg.
Vi var, da aftenen var omme, glade for både nye og kendte indsigter og vi ser frem til at implementere disse metoder i vores daglige arbejde. Vi er sikre på, at dette vil styrke vores evne til at skabe et trygt og udviklende miljø for jeres børn.