I Børnekompasset vægter vi omsorg og tilknytning højest for at sikre børns trivsel. Børn har brug for trygge relationer for at udvikle sig optimalt. Omsorg handler både om basale behov som mad og søvn samt følelsesmæssig støtte. Vi prioriterer nærvær og lytter aktivt til børnenes signaler. Hver dag skaber vi rum for ro og fordybelse i leg og samvær. Digitale forstyrrelser minimeres for at sikre kvalitet i vores relationer. Vi arbejder bevidst med at støtte børn i deres følelsesmæssige udvikling. Omsorg indebærer også at udfordre børn på en tryg og anerkendende måde. Trivsel og læring går hånd i hånd, og tryghed er fundamentet for udvikling. I Børnekompasset er omsorg ikke en selvfølge, men en aktiv og bevidst pædagogisk prioritet.
Arbejdet med LEGEN
Vi arbejder med en forståelse af leg som noget, børn gør for legens egen skyld. Leg er frivillig, meningsfuld og har en naturlig tiltrækningskraft. Når børn leger, fordyber de sig, mister tidsfornemmelsen og bliver optaget af fællesskabet og det, der sker i nuet. For os betyder legemod, at vi som voksne tager initiativ til leg og går forrest
siger ja til børns invitationer. Vi deltager aktivt og nysgerrigt i legen, tør slippe kontrollen og være til stede i øjeblikket er ligeværdige legekammerater med et tydeligt pædagogisk sigte.
Vision for forældresamarbejdet
Barnets trivsel afhænger af et konstruktivt samarbejde mellem de voksne omkring det. I Børnekompasset tilstræber vi en kultur præget af gensidig respekt og tillid, hvor forældre og personale kan udveksle viden og udvikle fælles strategier.
Personalefokus Kompetenceudvikling er vejen til god pædagogisk kvalitet
I Børnekompasset prioriterer vi løbende kompetenceudvikling af medarbejderne for at sikre en høj faglig kvalitet i vores pædagogiske praksis. Ved at investere i efteruddannelse styrker vi medarbejdernes evne til at skabe inkluderende fællesskaber, understøtte børns udvikling og differentiere pædagogiske indsatser i hverdagen. Vi ser kompetenceudvikling som en afgørende forudsætning for at kunne møde børnene med omsorg, faglig viden og refleksion over egen praksis.
Pædagogisk fokus - Generationer mødes i Musikalsk fællesskab
Forskning viser, at intergenerationelle møder styrker både børns empati og ældres livsglæde. Det skaber liv og energi på plejehjem og giver børn meningsfulde erfaringer med nærvær og forskellighed.
PROJEKT VEBID - praksis vejledning tæt på
Humlebien er stolt af at være udvalgt til at deltage i forskningsprojektet VEBID – Vejledning tæt på praksis, fordi Gentofte Kommune har tillid til vores faglighed og vores arbejde med børnefællesskaber. Sammen med forskere fra DPU og Københavns Professionshøjskole udvikler vi ny viden om, hvordan endnu flere børn kan trives, deltage og opleve at høre til. Projektet foregår i børnenes hverdag, hvor pædagoger og en praksisvejleder sammen afprøver nye pædagogiske tilgange. Den viden, vi opnår, styrker vores pædagogiske praksis og kommer alle børn i Humlebien til gavn. VEBID er en investering i fortsat høj kvalitet og stærke, inkluderende fællesskaber.