Pædagogisk Fokus 2026: Forsat at fokusere på arbejdet med at støtte børn i deres følelsesmæssige regulering

Store følelser hos små børn

I vores daglige pædagogiske praksis møder vi ofte børn, der oplever følelser som vrede, frustration og sorg meget intenst. Små børn har endnu ikke udviklet hjernens fulde kapacitet til selvregulering, hvilket betyder, at deres store følelser kan eskalere hurtigt, og de kan have svært ved at vende tilbage til ro uden voksen støtte.

Når en voksen siger ”Slap af!”, kan det for barnet være lige så uforståeligt som at blive bedt om at ”tælle til 100 på elversprog”. Børn har brug for, at voksne møder dem i følelsen og understøtter dem med tryghed, tålmodighed og guidning. Dette perspektiv understøttes af Susan Hart, som i Se barnet indefra fremhæver, at følelsesmæssig regulering bygger på nære relationer og på voksne, der selv er følelsesmæssigt til stede og kan spejle barnets oplevelse uden dømmekraft.

Hvordan udvikles selvregulering?

Selvregulering er evnen til at håndtere følelser og at genfinde ro. Hjernen hos små børn, og især frontallappen som styrer impulskontrol og følelsesregulering, er fortsat under udvikling. I dagtilbud kan voksne derfor fungere som “emotionelle guider”, hvor børn kan ”låne” voksnes ro og strategier for at finde tilbage til balance.

Susan Hart pointerer, at børn lærer følelsesmæssig regulering gennem relationer, hvor de oplever, at deres følelser anerkendes, navngives og spejles af en voksen, som samtidig har kontrollen over sine egne reaktioner. Dette er grundlaget for at opbygge både selvværd og empati.

Pædagogiske strategier til støtte for følelsesmæssig regulering

Voksnes rolle er central, og konkrete strategier inkluderer:

• Vær opmærksom på egne følelser: Voksne, der kan regulere egne følelser, bliver et spejl for børnene.

• Skab trygge rum: Et forudsigeligt miljø giver børn mulighed for at udtrykke følelser uden frygt.

• Mødet med barnets følelse: Benævn og anerkend barnets oplevelse med få ord og gennem nonverbale signaler.

• Udvikling af empati og sociale færdigheder: Hjælp børn med at forstå andres følelser og indgå i sociale relationer.

• Sprog og refleksion: Støt børn i at sætte ord på oplevelser og konflikter, hvilket fremmer kognitiv regulering.

• Inkluderende fællesskaber: Aktiv deltagelse i sociale aktiviteter styrker relationer og følelsesmæssig robusthed.

Konsekvenserne af manglende støtte kan være alvorlige, herunder social isolation, impulsstyret adfærd, lavt selvværd og øget risiko for psykiske problemer.

Kulturpakke 2026: “Følelser inde i og udenpå”

I 2025 indledte vi et samarbejde, der mundede ud i kulturpakken “Følelser inde i og udenpå”. Kulturpakken fungerer som en forsøgsbane for følelser, hvor børn gennem kunst, leg, kreativitet og musik udforsker og sætter sprog på deres emotionelle verden. Formålet er, at børnene lærer at være komfortable med egne følelser og styrker deres livsmestring.

Beskrivelse

Over to dage arbejder børnene med fysiske lege, storytelling, musik og tegning. Sammen skaber vi et kæmpe puslespil af os selv som gruppe og familie, hvor vi reflekterer over, hvad der sker, når vi bliver glade, sure, spændte eller sorgfulde. Gennem leg og kunst får børnene erfaring med at udtrykke grundfølelser, sætte ord og billeder på dem og lære, hvordan de kan håndteres. Hver dag fungerer som et puslespil af tanker, følelser og kreative aktiviteter.

Formål

• Arbejde med børns følelser gennem forskellige formsprog.

• Styrke børns evne til at forstå og regulere egne følelser.

• Skabe et fælles følelsessprog mellem børn, personale og forældre.

• Integrere kreative og kropslige udtryksformer i det pædagogiske arbejde.

• Undersøge, hvordan børn håndterer følelser i samspil med andre og udvikle sociale kompetencer.

Pædagogisk tilgang

Projektet gennemføres i workshops, hvor kunstner Tea Bendix sammen med personalet udvikler visuelle og kropslige strategier for følelsesudtryk. Dette afspejler Susan Harts perspektiv fra Se barnet indenfra, hvor emotionel læring sker gennem erfaring, samspil og spejling – ikke blot gennem forklaring. Børn lærer at regulere følelser ved at opleve, blive mødt og spejlet af voksne, som samtidig er bevidste om egne følelsers rolle i relationen.

På sigt vil erfaringerne fra projektet blive implementeret som en pædagogisk kulturpakke, der kan anvendes bredt i dagtilbuddet og understøtte en systematisk, relationel og kreativ tilgang til børns følelsesmæssige udvikling og trivsel.

KIDS nyt tilsyns koncept

Tilsynskonceptet KIDS

I vores institution begynder vi i 2026 at arbejde ud fra det nye tilsynskoncept KIDS, som implementeres i kommunen. KIDS er udviklet for at sikre, at alle børn får den bedst mulige omsorg, støtte og tryghed i deres dagligdag hos os. Konceptet bygger på en helhedsorienteret forståelse af børns trivsel, hvor kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne og rammerne for børnenes aktiviteter er centrale. KIDS fokuserer på fire områder: Kvalitet, Involvering, Dokumentation og Sikkerhed.

Med Kvalitet menes, at alle aktiviteter og situationer tilrettelægges med høj faglighed, hvor pædagogisk praksis understøtter børns leg, læring og sociale relationer. Involvering handler om, at børnene mødes som aktive deltagere, hvor deres stemme, ideer og initiativer bliver set og værdsat. Dette skaber et miljø, hvor børn kan udvikle sig i deres eget tempo, samtidig med at de oplever, at deres bidrag har betydning for fællesskabet.

Dokumentation er et centralt element i KIDS, fordi det gør tilsynet mere konkret og datadrevet. Fremfor tidligere tilsyn, hvor vurderingen også lagde vægt på intentionen bag handlinger, registrerer KIDS systematisk, hvad der faktisk sker i praksis. Observationer, registreringer og dokumenterede resultater af aktiviteter giver et klart overblik over børnenes trivsel, deltagelse og udvikling.

Scoring i KIDS foregår ved, at hver del af tilsynet vurderes ud fra konkrete observationer og dokumenterede kriterier. Det betyder, at der tildeles en score på baggrund af, hvad der faktisk ses i praksis – fx børns engagement, voksnes tilstedeværelse, kvaliteten af aktiviteter og graden af tryghed – fremfor at vurdere ud fra intentionen bag handlingerne. Dette skaber et objektivt og transparent grundlag, som giver mulighed for målrettet udvikling af pædagogisk praksis.

Endelig understøtter Sikkerhed både fysisk og psykisk tryghed. Børnene skal opleve, at deres omgivelser er forudsigelige, at voksne er nærværende, og at der er klare rammer, som skaber tryghed uden at hæmme udforskning og leg.

KIDS-konceptet hjælper os med at skabe en praksis, hvor omsorg, læring og trivsel går hånd i hånd. Tilsynet bliver et aktivt redskab til at udvikle pædagogisk praksis, styrke børnefællesskaber og sikre, at hvert enkelt barn får mulighed for at trives, lære og deltage aktivt i hverdagen. Vi ser frem til at lære det nye koncept at kende og til at lade det styrke vores arbejde med børnene.