Arbejdet med børns følelser og emotionelle regulering

Pædagogisk Fokus 2025:

Fokuseret arbejde med at støtte børn i deres følelsesmæssige regulering

STORE FØLELSER HOS SMÅ BØRN

Støtte til børns følelsesmæssige regulering

Hvorfor dette fokus?

I vores daglige pædagogiske arbejde oplever vi, at flere børn har udfordringer med at regulere deres følelser. Vi ser frustrationer, der eskalerer, børn der trækker sig fra fællesskabet, og situationer hvor følelser bliver så overvældende, at barnet ikke selv kan finde tilbage til ro. Dette kalder på en bevidst og systematisk indsats, hvor vi styrker børns evne til at håndtere deres følelser gennem pædagogisk støtte og trygge relationer.

Ud fra vores erfaringer har vi valgt at sætte fokus på følelsesmæssig regulering og hvordan vi som voksne bedst kan understøtte børnene i denne udviklingsproces. Vi ved, at følelsesmæssig regulering er en forudsætning for trivsel, læring og deltagelse i fællesskabet, og vi ønsker at udvikle en fælles pædagogisk tilgang til dette område.

Store følelser hos små børn

Små børn oplever ofte store, overvældende følelser. Vrede over ikke at få den ønskede løbecykel eller frustration i køen ved håndvask er dagligdagsscener, hvor børn har brug for voksenstøtte til at genfinde roen.

Når voksne siger ”Slap af!”, kan det for barnet være lige så uforståeligt som at blive bedt om at ”tælle til 100 på elversprog”. Barnets hjerne er endnu ikke udviklet til selv at regulere følelserne – det kræver en tryg og rolig voksen.

Hvordan udvikles selvregulering?

Selvregulering er evnen til at håndtere sine følelser og vende tilbage til en tilstand af ro. Denne evne er stadig under udvikling hos små børn, da hjernens frontalpandelapper, der styrer impulskontrol og følelsesmæssig regulering, modnes op gennem barndommen og først er fuldt udviklede i midten af tyverne.

I dagtilbud har personalet en central rolle i at understøtte denne proces. Børn, der er grebet af store følelser, har brug for at ”låne” en voksens ro for at finde tilbage til balance.

Her er nogle råd til hvorledes I som forældre støtter jeres børn. Rådene baseret på Sofie Münsters tilgang:

Her er nogle råd baseret på Sofie Münsters tilgang:

Vær Opmærksom på Egne Følelser: Vis sunde reguleringsevner og håndtering af følelser.
Skab et Trygt Rum: Giv børnene et forudsigeligt og trygt miljø for at udtrykke følelser uden frygt.
Udvikling af Empati: Hjælp børn med at forstå og reagere på andres følelser.
Kognitive Færdigheder: Støt børnene i at håndtere konflikter gennem refleksion og dialog.
Kommunikation og Sprog: Styrk sproglige færdigheder for at lette social regulering.
Sociale Fællesskaber: Inkluder børnene i sociale aktiviteter for at fremme relationer.

Hvordan støtter vi børns selvregulering?

For at kunne hjælpe børn bedst muligt er det afgørende, at de voksne:

Forstår hjernens udvikling og hvordan følelsesmæssig regulering opbygges.
Støtter børns evne til selvregistrering gennem kropslige og sproglige strategier.
Møder barnet i dets følelse og guider det omsorgsfuldt tilbage til ro.

Den voksnes rolle i regulering

Den voksnes egen ro er en af de vigtigste faktorer for barnets regulering. En urolig eller presset voksen har svært ved at skabe den tryghed, barnet har brug for. Det er derfor essentielt, at voksne er bevidste om deres egen følelsesmæssige tilstand og anvender en regulerende tilgang, hvor de:

Smitter barnet med ro gennem kropssprog og tonefald.
Benævner barnets oplevelser med få, indlevende ord.
Bruger nonverbale signaler til at berolige, da disse ofte har en større effekt end ord alene.

Konsekvenser af manglende selvregulering

Børn, der ikke får den nødvendige støtte til at udvikle følelsesmæssig regulering, kan opleve:

Vanskeligheder i sociale relationer og risiko for isolation.
Udfordringer med koncentration og indlæring.
Impulsstyret og konfliktoptrappende adfærd.
Større risiko for mental sundhedsproblemer som angst og depression.
Lavt selvværd og selvtillid.

Et nyt projekt i Humlebien 2025

For at styrke børns følelsesmæssige udvikling har vi igangsat et projekt, der fokuserer på at skabe et fælles følelsessprog gennem kunst og kreative udtryksformer. Projektet gennemføres i samarbejde med børnekulturkonsulent Sophie Fuglesang og kunstner Tea Bendix og vil danne grundlag for en ny kulturpakke i kommunens katalog over pædagogiske tilbud.

Formål med projektet:

Styrke børns evne til at forstå og regulere deres følelser.
Skabe et fælles følelsessprog for børn, personale og forældre.
Integrere kunstneriske udtryksformer i det pædagogiske arbejde.
Undersøge, hvordan børn håndterer følelser i samspil med andre.

Projektets Opbygning: Tea Bendix vil afholde workshops med børnene for at samle erfaringer og inspiration. Sammen med personalet vil hun udvikle et visuelt og kropsligt følelsessprog, som kan anvendes i dagtilbuddet.