Børnekompasset – et uddannelseshus for fremtidens pædagoger
I Børnekompasset er vi stolte af at være en del af Gentofte Kommunes arbejde med at være en stærk uddannelsesinstitution for kommende og nuværende pædagoger.
Vi ser det som en vigtig del af vores pædagogiske opgave at være et sted, hvor børn, studerende og medarbejdere lærer sammen. Derfor arbejder vi målrettet på at skabe et fagligt og inspirerende uddannelsesmiljø, hvor pædagogstuderende får mulighed for at koble teori og praksis og udvikle deres professionelle blik på børn, leg, læring, relationer og fællesskaber.
Praktikken er en vigtig del af pædagoguddannelsen
At være pædagogstuderende i Børnekompasset skal være mere end at have en praktikplads. Vi ønsker at skabe et læringsrum, hvor den studerende bliver mødt som kommende kollega og får mulighed for at undersøge, afprøve og reflektere over den pædagogiske praksis.
Vi lægger vægt på en tæt kobling mellem den studerendes uddannelse og det, der hver dag foregår sammen med børnene. Gennem vejledning, deltagelse i hverdagen, faglige drøftelser og refleksion får den studerende mulighed for at udvikle sine kompetencer og sin egen pædagogiske faglighed.
Vi har fokus på, at den studerende både skal observere, deltage, undre sig, stille spørgsmål og selv tage ansvar. Det er gennem nysgerrighed og dialog, at teori bliver levende i praksis.
Et hus, hvor alle lærer
For os handler et uddannelseshus ikke kun om de studerende. Det handler om at skabe en kultur, hvor vi hele tiden lærer af hinanden.
Derfor ser vi uddannelse og faglig udvikling som et fælles ansvar. Studerende, pædagoger, pædagogiske assistenter, medhjælpere, ledelse og andre fagprofessionelle bidrager alle til et levende læringsmiljø.
Når vi får nye perspektiver udefra, bliver vi også selv klogere. Den studerendes spørgsmål kan få os til at se vores egen praksis på nye måder, og vores erfaringer kan give den studerende mulighed for at forstå, hvordan pædagogisk teori omsættes til handling.
På den måde bliver praktikken et gensidigt læringsfællesskab.
Faglighed tæt på børnene
I Børnekompasset tager vores uddannelsesmiljø afsæt i den hverdag, børnene møder hos os. Vi arbejder blandt andet med børns leg, deltagelsesmuligheder, relationer, sprog, omsorg og fællesskaber.
Vi tror på, at høj pædagogisk kvalitet udvikles, når vi tør være undersøgende på vores egen praksis. Derfor opmuntrer vi både studerende og medarbejdere til at være nysgerrige, stille spørgsmål og undersøge, hvad vi gør – hvorfor vi gør det – og hvilken betydning det har for børnene.
Et uddannelseshus skal derfor ikke være et sted, hvor man blot lærer om pædagogik. Det skal være et sted, hvor man øver sig i at være pædagog.
En del af Gentofte Kommunes uddannelsesstrategi
Børnekompassets arbejde med studerende er en del af Gentofte Kommunes ambition om at være en stærk uddannelsesinstitution. Kommunen arbejder målrettet med at udvikle dagtilbud som uddannelsesmiljøer og med at skabe gode faglige læringsmiljøer for blandt andre pædagogstuderende, PAU-elever, pædagogmedhjælpere, nyansatte og erfarne medarbejdere.
Gentofte Kommune har desuden arbejdet med at udvikle antallet af uddannelseshuse med diplomuddannede praktikvejledere for at styrke kvaliteten i modtagelsen og vejledningen af studerende.
For os er det en naturlig forlængelse af dette arbejde at være et hus, hvor uddannelse, faglighed og praksis hænger sammen.
Vi uddanner ikke bare fremtidens pædagoger
Vi er med til at forme dem, og samtidig er de med til at udvikle os.
Min oplevelse som studerende i Humlebien
Hvordan var det at være studerende i Humlebien?
Min oplevelse som studerende i Humlebien har været rigtig god. Jeg oplevede et arbejds
og læringsmiljø, hvor der var rig mulighed for faglig udvikling, samt godt kollegaskab på
tværs af stuer.
Hvad oplevede I som særligt godt eller betydningsfuldt i jeres praktik?
For mig var det særligt betydningsfuldt at der i høj grad blev afstemt i forhold til hvordan både
jeg og min vejleder skulle ansvarsfordele i løbet af praktikken. Det gjorde at jeg løbende kunne
få mere ansvar, og indsigt i det pædagogiske arbejde, i et tempo der passede til mine
kompetencer. Det gjorde at jeg efter mit praktikforløb stod med et højt fagligt udbytte.
Hvad valgte I selv at have fokus på under jeres forløb?
Jeg havde min 2. praktik i humlebien, og jeg valgte at have fokus på relationer, børneperspektiv
og professionel kommunikation. Jeg oplevede at jeg løbende kunne have sparring med min
vejleder, omkring mit faglige fokus. Det gjorde at jeg i høj grad var klædt på, til at omsætte
vores fælles erfaringer fra hverdagen, til den skriftlige opgave og senere det mundtlige oplæg.
Var der noget, der gjorde det lettere at være studerende hos os?
- Rig mulighed for faglig sparring og vejledning
- Frihed under ansvar
- God konstruktiv kommunikation i hverdagen
- Søde imødekommende kollegaer, børn og forældre
Og er der noget, I tænker, vi som uddannelseshus med fordel kan have endnu mere fokus på fremover?
Emil Frænde 2 årsstuderende 01.12.2025-30.05.2026
Her kommer med tiden:
Gentoftes kommunes politikker for uddannelseshuse